Image

Pinselejr 2022

Velkommen til Pinselejr! Vi har glædet os så meget til endelig at samle hele kirke-familien til en festlig weekend. Her kan du finde de informationer, du har brug for de næste par dage, som program, ordensregler, opgavefordeling osv. 

Du er blevet sat i en gruppe, og sammen har I nogle få opgaver i løbet af weekenden, som madlavning, opvask og rengøring. Det er vigtigt, at du tjekker op på tidspunktet og kommer til opgaven – det er i fællesskab lejren kan lykkes. Sæt evt. alarmer på din telefon så du husker det.  

Her er der også en oversigt over området, så du kan se, hvor de forskellige ting fra programmet foregår. Alle møder og gudstjenester foregår i hallen. Du får også udleveret navneskilte, som du bedes have på så længe, det er muligt, da vi har mange nye iblandt os. Lad os i det hele taget være særligt opmærksom på de nye i vores fællesskab, som ikke kender så mange.

Hvis du har spørgsmål i løbet af lejren, er du velkommen til at kontakte én fra lejreteamet. 

Vi glæder os til en weekend fyldt med fællesskab, hygge, gode snakke, latter, kaffe, boldspil, god undervisning, lovsang og Guds nærvær.  

Vi GØR PLADS til Gud og hinanden – og er i forventning til, hvad weekenden bringer. 

De bedste hilsner fra Lejrteamet

Hanna og Andreas Daugaard Sørensen (28401296, 42285898) 
Ditte og Ebbe Hundborg (61303710, 40227835) 
Ingela og Erik Christiansen (87554425, 30468022) 
Trine Jakobsen (29723907)