Åbenhed i fortrolighed

Har du brug for at vende livet med et andet menneske, som sætter tid af til at lytte til dig, så tilbyder Frikirken Randers livssamtaler.

Vi er et team, som består af personer med forskellige aldre, køn og uddannelsesmæssige baggrunde. Fælles for os er, at vi tror på, at samtale kan gøre en forskel, og vi ønsker at lytte, spørge og bede ind i din situation. Det kan være, at du står overfor et valg i livet, at du har mistet en kæreste, at du tvivler på Gud, at du bokser med lavt selvværd, at du står i en svær konflikt eller noget helt andet. Samtalerne er ikke terapi, men vi henviser dig gerne til en professionel, hvis du har brug for det.

DET PRAKTISKE
Du vil blive tilbudt 1-3 samtaler med en person fra teamet, og hver samtale vil vare en times tid. Tidspunkt aftaler du og personen fra teamet internt, og så kan I enten ringe sammen eller zoome.

Hele teamet har naturligvis tavshedspligt.

KONTAKT
Har du lyst til at tale med en fra teamet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rune von Weydenberg på mail: rune@frikirkenranders.dk

Har du lyst til at blive en del af samtaleteamet, er du velkommen til at kontakte Livssamtaler Rune von Weydenberg på mail: rune@frikirkenranders.dk