Kristendommen har ingen regler, ingen symboler, ingen steder, ingen genstande og ingen metoder der er påkrævede for at opleve Gud.

Det eneste bevis på at man er kristen, er at man har Helligånden – Guds ånd – i sit hjerte. Gud ser altså ikke på dit job, hus, din konto, familie eller dine evner; han ser på dit hjerte. Mange tror at man skal være en “pæn type” for at begynde at komme i en kirke. Det passer ikke, og du vil da også opdage at kirkegængere er fulde af fejl og helt almindelige. Hvis de virker som gode mennesker, er det fordi de har sagt ja til at få hjælp fra Helligånden. Når man oplever Helligånden, så bliver man langsomt forvandlet indefra. Bibelen siger for eksempel at Helligånden gør én kærlig, glad, fuld af fred, tålmodig, mild og selvbehersket. Det nytter ikke noget at tvinge disse ting frem. De kommer af sig selv når man er sammen med Gud.

Du tænker måske: “Jamen det har jeg da ikke brug for Gud til. Jeg er da et godt menneske som jeg er.” Så vil det måske være en ubehagelig overraskelse for dig at høre at Gud ikke er enig. Han mener ikke at du er god nok, men faktisk at du er fuld af synd og har desperat brug for ham. Det bryder de fleste sig ikke om at høre og smider tanken om Gud væk. Vi synes måske at det lyder intolerant, og at man ikke kan tillade sig at tale om synd. Tolerance er da også godt, men kristendommen har noget som er endnu bedre, og det er accept og endda ubetinget kærlighed. Når disse er til stede bliver det en lettelse at indrømme sin synd, sine fejl og mangler, at man blot er et almindeligt menneske, og at man faktisk har brug for Gud. Når man tilstår sin synd, kommer man frem i lyset, siger Bibelen, og først da kan man begynde at blive fri.

Ja, Gud siger at han elsker os med en ubetinget kærlighed. Denne kærlighed er uforanderlig og kan hverken blive større eller mindre. Men vi bestemmer selv om vi vil gengælde denne kærlighed, være ligeglade eller endda hade og fornægte Gud. De fleste er nok ligeglade; vi kan alle få travlt med blot at komme igennem hverdagen og leve vores liv. Vi prøver selv at få det hele til at lykkes. Imens står Gud på sidelinjen og kalder. Det kan være i form af den skønne natur, som viser hans skaberværk. Det kan være gennem tanker og drømme. Det kan være at han giver dig det som du beder om. Han kan gøre din samvittighed stærkere. Han kan skabe en længsel i dit hjerte efter ham. Og så videre. Hovedsagen er, at Gud længes efter dig, og håber at du vil gengælde hans kærlighed af egen fri vilje.

Når Gud har givet os en fri vilje, kan man sige at Guds vilje slutter, der hvor vores vilje begynder. Vi har derfor friheden til at gøre hvad vi vil med vores liv, endda skade andre mennesker. Da Gud skabte verden gjorde han os til forvaltere af den. Når der sker så meget ondskab i verden, kan vi derfor kun selv tage ansvar for det, og ikke skyde skylden på Gud. Hans vilje sker ikke altid på jorden. Derfor beder vi i Fadervor: “Ske din vilje som i Himlen, således også på jorden.” Når Guds vilje sker på jorden, er det et lille stykke af “Guds rige” som kommer her til.

Gud har givet os evnen til at gøre godt og gøre ondt – uanset om vi tror på ham. Derfor kan folk som ikke tror på Gud sagtens gøre gode ting. Og folk som tror på Gud kan også fejle og gøre onde ting. Bibelen påstår at ingen kan gøre sig fortjent til Gud gennem handlinger. For selv gode mennesker kommer til kort overfor Guds måde at måle godhed på. Derfor er selv de mennesker, som er gode i vores øjne, fortabt i Guds øjne.

Det lyder måske ret håbløst hvis Gud bare sådan har bestemt at vi alle er fortabt. Og det er da også en håbløs situation som vi står i. Især fordi Bibelen nævner både Himmel og Helvede som rigtige steder. Derfor har vi brug for at blive reddet. Ordet “frelst” kommer af det græske ord “sozo” som også betyder “reddet”. Så hvis man er frelst, betyder det bare at man er blevet reddet. Gud reddede os ved helt bogstaveligt at tage den straf vi hver især har fortjent, da han blev som os og døde på korset. Det er derfor at kristne mærkeligt nok kan blive bløde i blikket når de ser et forfærdeligt torturinstrument som et kors. Det er fordi Jesus gik hele vejen for at vise lige præcis hvor meget han elskede os.

Jesu død på korset er centrum for kristendommen. Bibelen siger at Gud elsker os så højt, at han ofrede Jesus for at de mennesker som tror på ham, ikke skulle være fortabt men få evigt liv. Altså har Gud skabt mulighed for at vi kan blive reddet, og vi må af vores egen fri vilje tage imod denne redning.

Du undrer dig måske over, hvorfor Gud havde brug for at nogen skulle straffes, og hvorfor der i det hele taget skal være tale om straf. Tænk over hvor vigtig retfærdighed er for dig. Mange tror på reinkarnation, fordi at der ellers ikke virker til at være nogen retfærdighed til i verden. Det kan simpelthen ikke passe at man ikke får som fortjent. Bibelen fortæller at der kommer en dommens dag hvor alle skal dømmes, hver efter sine gerninger. Retfærdigheden vil helt sikkert ske fyldest, men ikke i dette liv. Men det er ikke kun “de onde ude i verden” der skal dømmes, det er også dig og mig. En dag vil vi stå foran Gud og stå til regnskab for alt vi har gjort i hele vores liv. Gud siger, at det man gør mod andre, det har man gjort mod Gud selv. Han tager det derfor personligt, hvad man gør mod andre. Intet menneske vil kunne sige “Jeg er uden synd.” Kun dem som har taget imod Guds nåde og redning, vil blive tilgivet. Gud håber på at hvert menneske vil tage imod hans redning. Det er en vidunderlig følelse at vide at selvom man ikke fortjener det, så er man fuldstændig tilgivet og har intet at skamme sig over. Man kan begynde på en frisk, og Bibelen siger at man er et nyt menneske.

Så hvordan viser man Gud at man har brug for ham? Og hvordan får man Helligånden i hjertet? Det er lidt ligesom at blive gift: Man begynder at snakke sammen, tager beslutningen, og lever så videre sammen resten af livet. Det kan også gå i stykker igen, ved at man vælger at gå fra hinanden. Gud vælger dog aldrig at gå fra dig. Man tager beslutningen ved at “bekende sin tro” overfor Gud og en anden person, og indrømme at man er en synder og har brug for Gud. Der skal også handling til – for man kan jo ikke angre sine synder og så fortsætte med at synde som om intet var hændt. Det ville vise at man ikke mente hvad man sagde. Man skal mene det så meget, at man er villig til at smide alle synder bort, også dem man er blevet glad for. Hos Gud er ingen slags synder større end andre, nogle har måske blot større konsekvenser end andre i livet. Derfor er det hele dig, og hele dit liv, det drejer sig om, og Gud lover at hjælpe dig.

Et eksempel på sådan en bøn kunne være:

Kære Gud,
tilgiv mig at jeg har syndet.
Jeg har brug for dig – hjælp mig Gud!
Kom ind i mit hjerte i dag.
Amen

Nu var det en meget kort bøn! Man kan selv føje mere til. Og det er jo heller ikke en trylleformular der løser alle problemer. Som sagt er det blot begyndelsen på en livslang proces, et liv som vi meget gerne vil dele med dig i vores kirke.

På en måde er denne tekst misvisende, fordi den hovedsageligt har handlet om dig. Når man oplever Helligånden, flyttes ens fokus fra en selv og over på andre. Man får lyst til at hjælpe og tjene andre mennesker, og Bibelen siger at man selv bliver mindre og mindre, mens Gud bliver større og større. Dette kan umiddelbart lyde som en dårlig ting, men Gud misbruger aldrig hans magt eller den tillid, man har til ham. Fordi han er Gud, fejler han aldrig og er det perfekte eksempel på kærlighed. Han længes efter vores tillid.

Kristne har til alle tider samledes. Det siger sig selv at det opmuntrer og styrker at være sammen. Bibelen opmuntrer også til at man skal dele sine evner og oplevelser med Gud. Gud har givet os forskellige åndelige og naturlige evner, og en kirke bliver komplet ved at de alle kommer til udtryk i et fælles formål. Ordet “medlem”, det vil sige “med”-”lem”, kommer fra fra Bibelen, hvor der står at vi alle er “lemmer” på det samme “legeme”. Alle lemmerne er nødvendige for at legemet fungerer, og de er derfor alle vigtige. Hovedet som leder hele legemet er Jesus som vi alle er forbundne med, gennem Helligånden som vi bærer i vores hjerte. Sammen lærer vi Gud at kende, og det er en livslang proces. Kirkens fælles formål er at kende Gud og repræsentere hans tilstedeværelse i verden. Det vil sige at vise den kærlighed som Gud har til verden. Fællesskabet i en kirke er ofte meget tæt, og det kan på flere måder være en udfordring hvis man er ny. Men vi vil meget gerne invitere dig til at være med!

Et godt sted at starte er på Alpha, vores aftenkursus for dem som vil vide mere om kristendom. Her er der afsat tid til snak og spørgsmål.

Læs videre om Bibelen »

Kommende arrangementer

Nyhedsmail